Asteria Family Sunny Beach (Ex. Zornica Residence)


- I centrum – tæt ved Flower Street
- Kort gåafstand til stranden
- Ultra All Inclusive
- Plads til 5 personer i et værelse
- Godt hotel til prisen
- wifi
- kids
- familie
- all incl
Asteria Family Sunny Beach (Ex. Zornica Residence) er et dejligt 4-stjernet familiehotel i Bulgarien og har alt, hvad du skal bruge på en dejlig familieferie i Sunny Beach. Moderne værelser med plads til familien, en dejlig have med pool og børnepool, gode faciliteter og beliggenhed i hjertet af Sunny Beach med kort gåafstand til det livlige centrum og stranden. For børn er en fin legeplads, miniklub (4-12 år, ikke dansktalende personale) og minidisco.
Du kan i løbet af dagen nemt skifte mellem at dase ved poolen, få sand mellem tæerne på den gyldne sandstrand og bade i Sortehavet eller gå rundt i byen for at shoppe og fornøje dig med byens liv og underholdning i Sunny Beach. Det er ikke kun poolen eller havet, der kan køle dig på de varme sommerdage, for du bor med Ultra All Inclusive på Asteria Family Sunny Beach, så du kan hente kølige drikke i poolbaren. Derudover er dagens måltider og snacks også betalt hjemmefra. Det er dejligt nemt, når du vil holde styr på feriebudgettet. Vi anbefaler Asteria Family Sunny Beach til børnefamilier, der vil på en prisvenlig All Inclusive familieferie og bo tæt på det hele.
Afstande: Asteria Family Sunny Beach
Asteria Family Sunny Beach ligger i centrum af Sunny Beach og har 400 meter til stranden. Forskellige butikker samt attraktive og prisvenlige restauranter kan findes i umiddelbar nærhed. Det nærmeste busstoppested ligger 400 meter fra hotellet, hvis du vil til Nessebar.
Faciliteter
Asteria Family Sunny Beach består af 5 bygninger med maks. 5 etager. Her er elevatorer. Hotellet har 166 rummelige og meget komfortable lejligheder og hotelværelser udstyret med moderne faciliteter. Asteria Family Sunny Beach har en døgnåben reception og en lobby. I hotellets have finder du poolen med separat børnepool. Liggestole og parasoller er gratis ved poolen og på hotellets område på stranden. Her er desuden gratis håndklædeservice. Efterlad af og til din solseng for en kølende drink eller en snack på de forskellige barer, herunder en strandbar. Måltider serveres i buffetrestauranten. Hotellet har en butik, vaskeriservice og lægeservice (mod betaling). Offentlige parkeringspladser er pålagt et gebyr ved parkering. På hotellet er gratis WiFi på fællesområderne. Her er desuden for børn en legeplads, miniklub (4-12 år, ikke dansktalende personale), underholdning og minidiskotek 6 dage om ugen.
Hotelværelser/Lejligheder:
Standardværelse (2-3 personer) er pænt og komfortabelt indrettet og har aircondition, TV, køleskab, telefon, WiFi (gratis), sikkerhedsboks (gratis), kaffe-/tefaciliteter og balkon. Badeværelset har bruser, toilet og hårtørrer. Standardværelse med pooludsigt er mod gebyr
Økonomiværelse (2-3 personen) kan afvige fra standardværelserne med hensyn til beliggenhed, design, størrelse og faciliteter
Familieværelse (2-5 personer) har samme faciliteter som standardværelserne og er to standardværelser, der er forbundet med en dør i mellem.
Juniorsuite (2-4 personer) har stue/soveværelse med sovesofa, separat soveværelse, aircondition (gratis), TV, køleskab, WiFi (gratis), sikkerhedsboks (gratis) og balkon eller terrasse. Badeværelset har bruser, toilet og hårtørrer. Pooludsigt er mod tillæg.
Suite (3-5 personer) har de samme faciliteter som juniorsuite, men har en stue/soveværelse og 2 separate soveværelser.
Aktiviteter:
Du kan spille dart og boccia gratis under dit ophold på Asteria Family Sunny Beach. Minigolf, billard og spillerum er mod betaling. Hotellet arrangerer underholdning 6 dage om ugen.
Forplejning sommer: Asteria Family Sunny Beach
All Inclusive på Asteria Family Sunny Beach indeholder: morgenmad (07.30-10.00), sen morgenmad (10.00-12.00), frokost (12.00-14.00) og aftensmad (18.00-21.00) alt sammen i buffetstil. Is (12:00-17:00), snacks (12:00-17:00), kaffe/te og kage (12:00-17:00) og natsnack (23:30-00:30). Udvalgte lokale drikkevarer uden og med alkohol er inkluderet 24 timer i døgnet. All Inclusive-programmet kan variere afhængigt af sæsonen. Det fulde program udleveres ved ankomst til hotellet.
Tryghed på hotellet
For at gøre dit ophold så trygt som muligt skal alle hoteller overholde gældende COVID-19-retningslinjer (fx afstandstiltag) og hygiejneforanstaltninger baseret på instrukser fra de lokale myndigheder. Det betyder, at der vil være ekstra rengøring og tilstrækkelig desinficering. Det kan også betyde, at buffetmåltider serveres som tallerkenanretninger, og at nogle faciliteter såsom pool, spaafdeling, fitnessrum, børneaktiviteter m.m. kan være begrænsede, lukkede eller flyttet udenfor.
Anmeldelserne er skrevet af vores kunder efter deres ophold på Asteria Family Sunny Beach (Ex. Zornica Residence)