Flyrejsen

Flyselskaber – Norwegian

Norwegian er et norsk flyselskab som blev grundlagt i 1993. I dag er Norwegian Nordens største lavprisselskab, og flyver med udgangspunkt i Norden til hele Europa.  

Vores rejser med Norwegian gennemføres med rutefly.  Dette betyder, at rejsen ikke kan ændres eller afbestilles, ligesom der heller ikke kan foretages navneændring. Det er heller ikke muligt at ændre transfer eller inkluderet bagage efter bestilling. Ønskes der yderligere bagage, skal dette tilkøbes direkte hos flyselskabet. Hvis der er mere end 6 uger til afrejse, betales 50 % af rejsens pris ved bestilling. Er der mindre end 6 uger til afrejse, betales rejsens fulde pris. Ved betaling accepteres ovenstående betingelser.

Vær ekstra opmærksom på, at navne på billetten skal skrives som de fremgår af passet. Ved fejl i navnene vil evt. omkostninger i forbindelse med ændringer eller annullering afholdes af den rejsende.  

Bagageregler/bestil bagage:
Følgende regler gælder for rejsende over 2 år:

  • 1xhåndbagage (gratis): max 10 kg. og 30x40x20cm, som skal kunne placeres under sædet. 
  • Børn under 2 år kan medbringe en barnevogn/klapvogn eller en autostol, samt en rimelig mængde babymad og mælk/modermadserstatning uden beregning i håndbagagen.  
  • Indchecket bagage kan tilkøbes under bookingen af din rejse. Børn under 2 år kan medbringe 5 kg, såfremt én forælder har tilkøbt indchecket bagage. Håndbagage i bagagehylden (kabinekuffert) kan tilkøbes på Norwegians hjemmeside. 
  • Special bagage (tilkøb). Special bagage såsom cykler, surfbræt og kæledyr kan tilkøbes på Norwegians hjemmeside.  

Du finder dit PNR-nummer på din ordrebekræftelse/billet. 

Online check in:
Med Norwegian kan du lave online check in fra 48 timer før afrejse på Norwegians hjemmeside. Du finder dit PNR-nummer på din ordrebekræftelse/billet. Vi anbefaler at du foretager check in hjemmefra. Det er også muligt at tilgå din rejse via Norwegians app.

Flysæde:
Det er muligt at reservere flysæder på flyrejsen med Norwegian på Norwegians hjemmeside. Du finder dit PNR-nummer på din ordrebekræftelse/billet. Husk, at sædereservation skal ske før du checker ind online.  

Services ombord på flyet:
Det er muligt at købe snacks og drinks ombord på Norwegians fly. Alle køb ombord vil blive opkrævet i afgangslandets valuta. Norwegian accepterer kun betaling med kreditkort ombord. Corendon er ikke ansvarlig for funktionalitet, services og salg af services udbudt direkte af flyselskabet, og ved en evt. reklamation skal du kontakte flyselskabet direkte. 

Klapvogn/barnevogn:
Børn op til 2 år kan medbringe en autostol og/eller en barnevogn/klapvogn uden beregning. Klapvogne og barnevogne skal afleveres ved check-in skranken eller ved gaten. Det er alene op til check in personalet at bestemme, om en klapvogn/barnevogn kan medbringes til gaten. Vi anbefaler, at du pakker klapvognen/barnevognen godt før indcheckning. Lej evt. en Airshell (speciel ”kuffert” til barnevogne og lign.) i lufthavnen. 

Kørestol, rollator, medicinsk udstyr og assistance i lufthavnen:
Kørestol og rollator er gratis at checke ind og vil blive accepteret ud over den normale tilladte indtjekkede bagage. Medbringer du en manuel kørestol eller rollator, som kan foldes sammen, kan både hjælpemidlet og eventuel assistance i lufthavnen registreres på Norwegians hjemmeside efter bestilling af rejsen.
Medbringer du en kørestol, der ikke kan foldes sammen, en el-kørestol eller medicinsk udstyr, skal du kontakte Corendon med det samme efter bestilling, så vi kan søge om godkendelse hos Norwegian. Kørestole skal afleveres ved check-in-skranken eller ved gaten. Det er alene op til check-in-personalet at vurdere, om kørestolen kan medbringes helt til gaten. Hvis dette ikke er muligt, vil lufthavnspersonalet arrangere en anden kørestol ved check-in.

Graviditet:
Gravide passagerer kan rejse uden lægeerklæring op til 4 uger før forventet fødsel. Mellem 4-2 uger før forventet fødsel må din flyrejse ikke vare mere end 4 timer, og Norwegian kræver lægeerklæring. Mindre end 2 uger før forventet fødsel kan du ikke flyve med Norwegian. På Norwegians hjemmeside kan du læse mere om reglerne for graviditet: Se rejser under graviditet med Norwegian