Hotel Vulcano

- Centralt i Playa de las Américas
- Moderne og indbydende hotel
- Lækre faciliteter og stort poolområde
- UP!-tagterrasse med pool
Hotel Vulcano har en dejlig beliggenhed centralt i den livlige ferieby Playa de las Americas på det sydlige Tenerife, og her bor du tæt på både strand, shopping og byliv.
Få minutters gang fra hotellet finder du et bredt udvalg af butikker, restauranter og caféer – og du har samtidig ikke langt til byens natteliv. Vil du tilbringe dagen på stranden, tager ikke lang tid at gå den korte tur ned til den dejlige strand, hvor du kan nyde solen og Atlanterhavets lune bølger. Fra stranden kan du også slentre videre langs strandpromenaden til hyggelige Los Cristianos.
Hotellet har en moderne og indbydende atmosfære med palmer og lyse fællesområder, som skaber en afslappet ramme om ferien. Værelserne er komfortabelt indrettet og har balkon eller terrasse, så du kan nyde de lune kanariske aftener efter en dag i solen. Bestiller du et af hotellets UP-værelser, får du adgang til den dejlige tagterrasse med bar og infinitypool.
Det store poolområde er hotellets naturlige samlingspunkt med en stor pool omgivet af solsenge. Her kan du slappe af med en god bog, tage en forfriskende dukkert eller nyde en drink fra poolbaren. Trænger du til lidt ekstra forkælelse, har hotellet et dejligt spacenter (mod betaling), og her er desuden fitnessfaciliter samt mulighed for at prøve kræfter med minigolf og bueskydning. Om aftenen skaber live musik og underholdning en hyggelig feriestemning.
Hotel Vulcano er et oplagt valg for voksne, der ønsker en ferie med høj komfort og en central beliggenhed tæt på alt det, der gør Playa de las Americas til en af Tenerifes mest populære feriebyer.
Hotelværelser
Vi tilbyder ikke dansk guideservice på Tenerife. Har du spørgsmål eller behov for hjælp i løbet af din rejse, vil du have mulighed for at kontakte vores engelsktalende guide.
Anmeldelserne er skrevet af vores kunder efter deres ophold på Hotel Vulcano
Der er ingen anmeldelser på Dansk, vælg et andet sprog her