Adora Hotel & Resort


- Ved privat strand
- Pool med vandrutsjebaner
- Masser af underholdning for hele familien
- Drikkevarer døgnet rundt og is hele dagen
- Pæne værelser med plads til 4
Adora Hotel & Resort er et stort, flot Ultra All Inclusive-hotel med alle tænkelige faciliteter for både børn og voksne.
Hotellet ligger ca. 10 km fra Belek på Tyrkiets sydkyst, og her kan du nyde ferien i smukke omgivelser direkte ned til hotellets egen private strand. Uanset om du vil tilbringe de solrige dage ved stranden eller ved poolen, så er du kommet til det rette sted. Udover en skøn beliggenhed ved stranden, har hotellet nemlig et stort, indbydende poolområde med flere vandrutsjebaner.
Det er ikke svært at få svømmehud mellem tæerne på Adora Hotel & Resort, men hotellet har masser af andre aktiviteter, som du kan kaste dig ud i, mens du holder ferie. Dyst fx i bueskydning og bordtennis eller forkæl krop og sjæl med yoga og wellness.
Børnene er godt underholdt i børneklubben, og rejser du med teenagere har hotellet teen-klub 6 aftener om ugen. For børnene er her desuden legeplads og minidisko.
Værelserne på Adora Hotel & Resort er pænt indrettet og kan rumme op til 4 personer. Dit ophold er med Ultra All Inclusive, og du kan derfor nyde drikkevarer hele døgnet rundt samt spise dig mæt i de lækre retter i buffetrestauranten eller køle ned med en is, når den søde tand skal forkæles.
Hotelværelser
Anmeldelserne er skrevet af vores kunder efter deres ophold på Adora Hotel & Resort