Eftalia Aqua


- Flyv direkte til Gazipasa
- Vandland med vandrutsjebaner
- Tæt ved stranden
- Gratis adgang til Eftalia Island
- Familieværelser med plads til 5
Strand, vandrutsjebaner og Ultra All Inclusive – lyder det som opskriften på den perfekte familieferie? Det er præcis, hvad du får på Eftalia Aqua, hvor sol, sjov og afslapning går hånd i hånd. Her er alt, hvad du og familien behøver for at skabe ferieminder, der varer længe efter, I er kommet hjem.
Hotellet ligger i Turkler, 18 km fra centrum af Alanya, og du kan nemt tage bussen eller en taxa ind til byen, hvis du vil gå på opdagelse i basaren, besøge borgen eller nyde stemningen langs havnen. Hvis du foretrækker at blive nær hotellet, har du mulighed for at shoppe dine souvenirs i det nærliggende indkøbscenter, der ligger en kort gåtur fra hotellet.
Som navnet antyder, har Eftalia Aqua alt til familiens vandhunde. Her er flere dejlige poolområder og masser af vandrutsjebaner. Og kan du slet ikke få nok vandpjaskeri, så kan du gå via en tunnel til stranden og til Eftalia Island.
Eftalia Island er et stort aktivitetsområde, som du har gratis adgang til, når du holder ferie på Eftalia Aqua. Her kan du slappe af under palmerne ved det dejlige poolområde, suse ned af vandrutsjebanerne eller nyde solen, mens ungerne hygger sig på vandlegepladserne. På Eftalia Island findes også masser af sportsaktiviteter, hvis du vil være aktiv i løbet af ferien.
På Eftalia Aqua bor du i rummelige, moderne værelser med plads til 5 personer, så her er god plads til at samle familien. Og med Ultra All Inclusive kan du bare læne dig tilbage og nyde det hele. Fra morgen til aften står der lækker mad, kolde drikke, is og snacks klar – helt uden at skulle tænke på regningen.
Alt hvad du skal vide om din hotelkategori
Dét skal du vide om All Inclusive
Den hurtigste vej til Alanya er via Gazipasa Lufthavn. Ønsker du at halvere din transfertid fra lufthavnen til hotellet, så husk at du kan flyve direkte til Gazipasa.
Vi flyver fra Danmark til Gazipasa 7 gange om ugen.
Hotelværelser
Bemærk
- Eftalia Island og hotellet er adskilt af en vej.
- Transfer fra Antalya: Køretiden varierer mellem 2,5-3,5 timer (100-135km) afhængigt af trafikforholdene og antallet af hotelstop. Undervejs vil bussen holde en pause, hvor du har mulighed for at købe drikkevarer eller benytte toilettet.
- Transfer fra Gazipasa: Køretiden varierer mellem 30 minutter til 2 timer (26-65 km), afhængigt af trafik og antal hotelstop.
Den nøjagtige rute afhænger af lokale forhold og afgøres på rejsemålet - du får mere information ved ankomsten. Læs om transfer her
Anmeldelserne er skrevet af vores kunder efter deres ophold på Eftalia Aqua
Der er ingen anmeldelser på Dansk, vælg et andet sprog her