Continental Hotel
- Dejlig beliggenhed ved privat strand
- Stort, grønt hotelområde
- Mange aktiviteter for både børn og voksne
- Værelser med plads til 4
Godt 10 km syd for centrum af Hurghada finder du Continental Hotel - et indbydende All Inclusive-resort med en fantastisk beliggenhed direkte ned til sin egen private sandstrand. Her danner sol, sandstrand og en betagende udsigt over Rødehavet rammen om din ferie i Egypten.
Continental Hotel er omgivet af en stor, grøn have, som giver området en rolig og rummelig atmosfære. Her god plads til at dagene kan nydes i solen, ved poolen eller med fødderne i sandet, mens Hurghadas livlige byliv, butikker og restauranter ligger inden for rækkevidde.
Hotellet har flere muligheder for både afslapning og aktivitet. Den private strand og det indbydende poolområde gør det oplagt at bruge ferien på en afkølende tur i poolen eller på at snorkle rundt og opleve livet under Rødehavets overflade. Hotellet har også både sports- og wellnessfaciliteter, som giver mulighed for at kombinere en aktiv ferie med afslapning og selvforkælelse. For de yngste gæster er her både børneklub (her tales ikke dansk), legeplads og minidisko, så dagen kan rundes af på festlig vis.
Værelserne på Continental Hotel er rummelige, og de fleste af hotellets værelser har udsigt til havet, poolen eller de omkringliggende grønne områder. De største værelser kan rumme op til 4 personer.
På Continental Hotel bor du med All Inclusive, og du kan derfor nemt få stillet sulten og tørsten uden at skulle have pungen med dig.
Continental Hotel er et glimrende valg for dig, der ønsker en solrig ferie ved stranden med gode faciliteter, god plads og nem adgang til Hurghada.
Hotelværelser
Vi tilbyder ikke guideservice i Egypten
Køb af visumNår du ankommer til Egypten, skal du købe et visum. Dit visum kan købes ved Corendons skranke i ankomsthallen. Visum koster €40 pr. person, som skal betales kontant i euro. Bemærk: Vi tager forbehold for prisændringer.
Når du køber et visum ved Corendon-skranken på stedet, modtager du en rabatkupon på 5 € til booking af en udflugt hos rejselederen under velkomstmødet. Rabatten kan ikke kombineres med andre rabatter. Det er også muligt selv at arrangere visum ved ankomst.
Anmeldelserne er skrevet af vores kunder efter deres ophold på Continental Hotel
Der er ingen anmeldelser på Dansk, vælg et andet sprog her