Taormina Park
- I centrum af Taormina
- Gåafstand til spændende seværdigheder
- Charmerende, traditionelt hotel
- Skøn udsigt
Taormina Park er et ældre hotel med masser af charme og en helt fantastisk beliggenhed i Taormina – en af Siciliens smukkeste og mest populære feriebyer.
Fra Taormina Park har du få minutters gang til byens centrum, som emmer af italiensk feriestemning. Her kan du slentre rundt i de smalle gader mellem velbevarede historiske ruiner og hyggelige butikker med lokale delikatesser og kunsthåndværk. I Taormina findes også et godt udvalg af restauranter – fra lokale trattoriaer til eksklusive restauranter i særklasse. Udover en særdeles hyggelig atmosfære byder Taormina også på utallige udsigtspunkter over det dramatiske kystlandskab på Siciliens østkyst.
En af Siciliens største seværdigheder, vulkanen Edna, ligger kun tre kvarters kørsel fra Taormina, og du kan derfor nemt kombinere storslåede naturoplevelser med hyggeligt byliv og afslapning i solen, når du holder ferie på Taormina Park.
Udover en skøn beliggenhed tæt på centrum af Taormina, byder Taormina Park på et dejligt poolområde og en smuk udsigt over kysten og det frodige landskab. Til hotellet hører også fitnessfaciliteter og et spacenter (mod betaling).
Søger du en autentisk siciliansk charme og en virkelig god beliggenhed, så er Taormina Park et godt valg, når du vil nyde ferien på Sicilien.
Hotelværelser
Bemærk, at vi ikke tilbyder guideservice på Sicilien.
Anmeldelserne er skrevet af vores kunder efter deres ophold på Taormina Park
Der er ingen anmeldelser på Dansk, vælg et andet sprog her