Rejser du med børn under 2 år, er der specielle regler, der skal overholdes. Børn under 2 år har ikke deres eget sæde på flyrejsen eller ved transfer. Du må gerne medbringe babymad ombord på flyet, når du rejser med små børn. Af hensyn til flysikkerheden kan børn ikke sidde ved nødudgangen. Derudover skal alle børn have sit eget pas.

Rejser du med børn under 2 år, er det muligt at medbringe en barnevogn eller klapvogn uden beregning på flyrejsen. Derudover kan du tage det mest nødvendige med dig op i flyet såsom bleer, mad, osv. Er det en lille og let sammenklappelig klapvogn, kan den oftest medbringes til gaten, hvor den så først bliver tjekket ind ved boarding. Øvrige barnevogne / klapvogne skal tjekkes ind ved check-in skranken.

Vi anbefaler, at du pakker klapvognen/barnevognen godt før check-in. Lej evt. en Airshell (speciel ”kuffert” til barnevogne og lign.) i lufthavnen. Du finder link til Airshell her. Vi tager ikke ansvar for beskadiget klapvogne/barnevogne.

Fylder barnet 2 år under rejsen, betales for et sæde på flyet på hjemrejsen.  Her kan rejsen ikke bestilles online, men skal bestilles telefonisk hos vores rejsekonsulenter.