SunExpress er et flyselskab fra Tyrkiet. Flyselskabet blev etableret i 1989 og har hovedkontor i Antalya. Selskabet har en flyflåde bestående af Boeing 737-800 og flyver typisk mellem europæiske destinationer og rejsemål i Tyrkiet.

Bagageregler/bestil bagage:

Følgende regler gælder for rejsende over 2 år:

  • 1xHåndbagage (gratis): max 8 kg. og 55x40x20cm. Hvis det er nødvendigt, f.eks. hvis håndbagagerummet er fyldt op, kan kabinechefen stadig beslutte at tjekke din håndbagage ind som indtjekket bagage, dog uden beregning. Dette afhænger af den tilgængelige plads i kabinen.
  • Indtjekket bagage af 20 kg. (tilkøb). Du kan tilkøbe indtjekket bagage under bestillingen af din rejse. Efter bestillingen kan du bestille indtjekket bagage via vores rejsekonsulenter.
  • Special bagage (tilkøb). Special bagage såsom sportsudstyr (fx golfbag) og kæledyr er på nuværende tidspunkt ikke muligt at tilkøbe. Ved specielle forespørgsler vedrørende special bagage og medicin skal du kontakte os, så vi kan undersøge det med flyselskabet. Medbringer du medicin på rejsen, skal du altid have dette i håndbagagen, i tilfælde af at din bagage bliver forsinket. Sørg for at medicinen er i original emballage eller medbring et pille-pas fra din læge, der dokumenterer, hvilken type af medicin der er tale om.

Online check in:

Med SunExpress laver du online check in her. Klik på “Tour Operator” og udfyld formularen.
Tjekker du ind i lufthavnen, skal du betale servicegebyr.

Flysæde:

Du kan reservere flysæde med SunExpress her.

Services ombord på flyet:

Du kan købe udvalgte drikkevarer og snacks ombord på flyet. Udvalget kan være begrænset, og der kan blive udsolgt af varer undervejs.

Corendon er ikke ansvarlig for funktionalitet, services og salg af services udbudt direkte af flyselskabet, og ved en evt. reklamation skal du kontakte flyselskabet direkte.

Klapvogn/barnevogn:

Rejser du med børn under 2 år, er det muligt at medbringe en klapvogn uden beregning. Klapvogne og barnevogne skal afleveres ved check-in skranken eller ved gaten. Det er alene op til check in personalet at bestemme, om en klapvogn/barnevogn kan medbringes til gaten. Vi anbefaler, at du pakker klapvognen/barnevognen godt før indcheckning. Lej evt. en Airshell (speciel ”kuffert” til barnevogne og lign.) i lufthavnen.

Kørestol/rollator:

Kørestol/rollator er gratis at tjekke ind og vil blive accepteret ud over den normale tilladte indtjekkede bagage. Det er vigtigt, at du meddeler os hurtigst muligt, hvis du medbringer din egen kørestol eller rollator, så vi kan informere flyselskabet. Ved henvendelse skal vi have besked om typen af hjælpemidlet, længde, bredde, højde og vægt. Kørestole skal afleveres ved check-in skranken eller ved gaten. Det er alene op til check in personalet at bestemme, om en kørestol kan medbringes til gaten. I tilfælde af at den ikke kan, vil lufthavnspersonalet arrangere en ny kørestol ved check in.

Graviditet:

Gravide rejsende kan rejse indtil 36. uge uden lægeerklæring. Gravide, der venter mere end et barn, kan rejse frem til uge 32 (såfremt graviditeten er forløbet ukompliceret). Ved alle graviditeter gælder det, at man ikke kan flyve med efter 36. uge.