Bustransport til hotellet kan tilkøbes under bestillingen af rejsen. Ved ankomsten til lufthavnen på dit rejsemål, vil du blive modtaget af en Corendon guide, som vil vise dig vej til den rigtige bus. I enkelte tilfælde vil der også være en dansktalende guide med i bussen.
En dag før hjemrejse vil du blive informeret på informationstavlen eller i informationsbogen i hotellets reception om, hvornår du vil blive afhentet. Hvis disse oplysninger mangler, skal du kontakte vores guide.

Transfer er angivet med en ca. transporttid til hotellet under hvert enkelt hotel. Tiden er angivet fra lufthavnen og til det første hotel på rejsemålet. Transporttiden til dit hotel afhænger derfor af, hvor mange stop bussen skal gøre på rejsemålet. Tiden er derfor vejledende. Hvis du har bestilt transfer, men alligevel ikke ønsker at benytte denne, er det ikke muligt at få refunderet indbetalte beløb.

Medbringer du bagage, er det dit eget ansvar, at din bagage kommer på og af transferbussen, både på udrejsen og hjemrejsen. Mister/glemmer du bagage i forbindelse med transferen, henviser vi til vores vejledning under glemte sager.

Du kan tilkøbe transfer helt op til 24 timer før din afrejse.

*Ved ankomst til Antalya lufthavn, skal du henvende dig til vores repræsentanter ved Corendon-skranken.