AP Adriana Beach Resort


- Beliggende på en klippeskrænt – sikke en udsigt!
- Trappe direkte til sandstrand
- All Inclusive
- Shuttleservice til Albufeira og Vilamoura
- Værelser med plads til 4
På toppen af en klippeskrænt ligger AP Adriana Beach Resort og troner. Hotellet dækker et stort område, og består af 27 mindre bygninger som ligger spredt ud over et stort, grønt område. Her skal du ikke tænke på andet end, om dagen skal tilbringes ved poolen eller på stranden.
Den 8 km lange Falesia strand siges at være én af verdens smukkeste strande, og der er noget om snakken. Der er adgang hertil via trapper fra hotellets område, og her er der rig mulighed for en svømmetur i bølgen blå og til at slappe af og nyde solen på en liggestol.
Hotellet har to poolområder, begge med pools til både små og store, og en splashpool til børn, som sikkert bliver feriens store trækplaster hos de mindste.
Er du sportsentusiast, så kan du glæde dig over, at der også er tænkt på dig! Basketball, beachvolley, petanque, tennis, yoga, bordtennis og minigolf …. Dette er blot nogle af de muligheder hotellet stiller til rådighed.
Står der selvforkælelse på programmet, så kan vi varmt anbefale et besøg i spaafdelingen med sauna og hamam, boblebad og indendørs pool – lyder det ikke fristende?
Opholdet er naturligvis med All Inclusive, så du skal ikke engang tænke over, hvor du skal spise. Det er rigtig ferie!
Hotelværelser
Anmeldelserne er skrevet af vores kunder efter deres ophold på AP Adriana Beach Resort
Der er ingen anmeldelser på Dansk, vælg et andet sprog her