Blue Cruise Antalya
- Ferie på en tyrkisk gület
- Oplev Tyrkiets smukke sydkyst
- Skøn natur og ren afslapning
- Helpension og mulighed for All Inclusive
Mange forbinder ferie i Tyrkiet med afslapning på et lækkert All Inclusive-hotel eller i egen lejlighed – og der er ingen tvivl om, at det er en dejlig måde at holde ferie på. Men vil du opleve Tyrkiet på en ny og helt unik måde, så skal du vælge et Blue Cruise i en tyrkisk gület.
En gület er en motoriseret traditionel træbåd, som er bygget til at give dig den bedste oplevelse af det tyrkiske kystlandskab. Bådens brede dæk indbyder til solbadning, mens du nyder den betagende udsigt over havet og kysten, og når sulten melder sig, er der både mulighed for at spise ude og inde.
Båden
En gület er mellem 19 og 24 meter lang, og det betyder, at pladsen ombord naturligvis er begrænset -men det er uden tvivl også en del af charmen ved at nyde ferien på en gület. Bådens kahytter er mellem 5 og 8 m2 store og er indrettet med bruseniche med toilet, en lille garderobe, vindue og en dobbeltseng (nogle både har dog 2 enkeltsenge og sengetypen kan ikke garanteres inden afrejse). Der er maks. 6-8 kahytter ombord.
Ombord sørger kokken for at forkæle dig med diverse lækkerier. Her er desuden en styrmand og en kaptajn som styrer båden mod alle de smukkeste steder, turen har at byde på.
Bemærk:Billederne viser flere forskellige både. Du vil få tildelt en af disse både eller en tilsvarende afhængig af tidspunktet på sæsonen.
Hvad indgår i prisen?
- Fly -tur/retur
- Transfer fra lufthavnen til havnen – tur/retur
- Helpension; Morgenmad*: kaffe, te, marmelade, honning, brød, oliven, tyrkisk ost, tomater, agurker, æg. Frokost og aftensmad*: du får et unikt indblik i det ægte tyrkiske køkken; kokken vil forkæle dig med tyrkiske retter såsom salater, kødretter, pasta og masser af frugt. Til maden serveres lækre tyrkiske vine. * Udvalget kan variere
- Fiskegrej
- Snorkler
- Svømmefødder
- Et lille bibliotek med internationale bøger, som besætningen gerne udvider med de bøger, du efterlader.
Hvad indgår ikke i prisen?
- Eventuelle udflugter
- Alle drikkevarer, som indtages i løbet af turen. Disse tilbydes af besætningen til rimelige priser. Du betaler ved rejsens afslutning. Det er desværre ikke tilladt at medbringe egne drikkevarer ombord. Det er dog tilladt at medbringe snacks
- Strandhåndklæder og eventuelt et håndklæde til brusebad. Du modtager ikke rene håndklæder hver dag.
Hvad får du brug for, mens du er ombord?
- Et kamera til billeder og videoer
- Midt om sommeren anbefaler vi let sommer- og badetøj om dagen. I den tidlige og sene sæson skal du have en sweater og cardigan om aftenen og de tidlige morgentimer.
- Hvis du opholder dig på båden, er hjemmesko eller bare fødder det ideelle fodtøj. Men sports- eller løbesko er vigtige, hvis du vil ud at gå, når båden gør stop langs kysten.
- Husk: et håndklæde, badetøj, solcreme, solbriller og solhat.
- Hvis du vil sove på dækket om natten for at se stjernerne og månen, kan du med fordel medbringe en sovepose eller et lagen.
- Medbring gerne bøger eller brætspil.
- Spændingen om bord er 220 volt. og begrænset brug.
- Pladsen i kahytten er meget begrænset og vi fraråder derfor at pakke i en hård kuffert.
Sikkerhed om bord
Sikkerheden ombord kommer altid i første række. Der findes førstehjælpskasse ombord, og i nødstilfælde er der 24-timers radioforbindelse til fastlandet. Der findes lægeklinikker langs ruten og hvis der er behov for det, kan Corendons guide kontaktes.
Forplejning
Helpension; morgenmad, frokost og aftensmad.
Du kan tilkøbe All Inclusive. Bemærk: All Inclusive starter på ankomstdagen med middag og All Inclusive er ikke inkluderet på afrejsedagen. Ved tilkøb af All Inclusive er følgende inkluderet Morgenmad, frokost og aftensmad. Kaffe/te og småkager fra 17.00 til 17.30. Et udvalg af lokale alkoholiske og ikke-alkoholiske drikkevarer fra 9.30 til 23.00. Det er desuden muligt at tilkøbe: friskpresset frugtjuice, Efes-øl, importerede drikkevarer, alle drikkevarer på ankomstdagen indtil middag og alle drikkevarer på afrejsedagen.
Program:
Dag 1: Velkommen ombordDag 2: Kysten ved Kemer, Olympos og Adrasan-bugten
Dag 3: Simena & Gökkaya
Dag 4: Uçagiz-bugten
Dag 5: Cayagizi & Myra
Dag 6: Portaceneviz-bugten & Phaselis
Dag 7: Alacusa, Ayigisi-bugten & Kemer eller Antalya
Dag 8: Afrejse
Se det fulde program
Anmeldelserne er skrevet af vores kunder efter deres ophold på Blue Cruise Antalya
Der er ingen anmeldelser på Dansk, vælg et andet sprog her