Castelsardo Resort Village
- Fantastisk udsigt
- 3 km til middelalderbyen Castelsardo
- Dejligt poolområde
- Værelser med plads til 4
Wauw, en udsigt! Det er nok din første tanke, når du ankommer til Castelsardo Resort Village på Sardiniens smukke nordkyst.
Her bor du nemlig med det frodige bakkelandskab bag dig og en fantastisk udsigt over Middelhavet og øen Asinara fra stort set hele hotellet. Udsigten kan især nydes fra hotellets terrasse og fra det dejlige poolområde.
Selvom det er tillokkende at tilbringe ferien ved poolkanten, så tilbyder Castelsardo Resort Village også mulighed for at være aktiv i løbet af ferien. Her er bl.a. aerobics, fitnessfaciliteter og mulighed for at teste dine evner inden for bueskydning. Mod betaling kan du desuden prøve kræfter med vandsport, tage et slag tennis eller nyde en afslappende massage.
I løbet af ferien kan det også varmt anbefales at tage en tur ind til middelalderbyen Castelsardo, som ligger ca. 3 km fra hotellet. Her kan du slentre rundt i de smalle gader og nyde den hyggelige atmosfære mellem de pastelfarvede huse. Rundt omkring i byen findes flere små specialbutikker og selvfølgelig et godt udvalg af lækre restauranter.
På Castelsardo Resort Village bor du i pæne, lyse værelser, som kan rumme op til 4 personer. Dit ophold er med All Inclusive, og du kan derfor nyde ferien velvidende, at alle måltider, drikkevarer, snacks og is er betalt hjemmefra.
Vi anbefaler Castelsardo Resort Village til både par og familien, som vil nyde en afslappende All Inclusive-ferie i smukke omgivelser på Sardiniens nordkyst.
Hotelværelser
Bemærk, at vi ikke tilbyder guideservice på Sardinien.
Anmeldelserne er skrevet af vores kunder efter deres ophold på Castelsardo Resort Village
Der er ingen anmeldelser på Dansk, vælg et andet sprog her