Pas og rejsedokumenter
Det er den rejsendes ansvar at have de korrekte dokumenter med på rejsen, såsom gyldigt pas, rejsedokumenter og eventuelt visum. Kontroller venligst i god tid, hvilke dokumenter der er nødvendige for dit rejsemål.

Gyldighed af pas
Vær opmærksom på, at en del lande – herunder Tyrkiet og Egypten – kræver, at passet er gyldigt i op til 6 måneder efter hjemkomst til Danmark. Har du ikke flere tomme sider i passet, vil du blive nægtet indrejse i Tyrkiet.

Visum og særlige regler
Som rejsende er det dit eget ansvar at undersøge, om der er visumpligt for det land, du rejser til, og sikre, at oplysningerne er opdaterede. Dette gælder især, hvis du har anden nationalitet end dansk, eller rejser med et pas, der ikke er dansk. Udenlandske statsborgere og indehavere af dansk fremmedpas skal altid kontakte den respektive ambassade/konsulat for korrekt information.
Turistvisum er påkrævet ved indrejse i Egypten og skal købes i lufthavnen ved ankomst.

Længere ophold
Er din rejse af længere varighed end 28 dage, skal du kontakte den respektive ambassade for yderligere information vedrørende eventuel visumpligt.

Vigtigt
Der er behandlingstid på anskaffelse af både pas og visum, og vi anbefaler derfor, at du ansøger i god tid.