Port Benidorm
- Moderne og indbydende hotel i det østlige Benidorm
- Tæt ved stranden og strandpromenaden
- Dejligt poolområde med stor solterrasse
- Mulighed for All Inclusive
- Værelser med plads til 4
I den østlige del af den livlige ferieby, Benidorm, finder du Port Benidorm – et moderne og indbydende hotel og et rigtig godt valg for dig, der vil nyde ferien i lækre omgivelser og tæt ved stranden.
Fra Benidorm Port skal du blot 100 meter ned ad gaden, og så står du med fødderne begravet i det gyldne sand på Playa Llevante – klar til at nyde en dag med svømmeture i det lune Middelhav og masser af afslapning i solen. Benidorms strandpromenade tager sin begyndelse ganske tæt på Benidorm Port, og går du langs strandpromenaden, tager det ca. en halv time at gå ind til centrum af Benidorm. Langs strandpromenaden findes et bredt udvalg af restauranter, pubber og caféer. Her er derfor rig mulighed for at tage en pause på vejen, og her er altid noget at se på.
Drømmer du om ren afslapning, så er hotellets dejlige poolområde klar til at tage imod dig. Her er to pools, en solterrasse og en poolbar. I hotellets spacenter findes både indendørs pool og fitnessfaciliteter, og du har desuden mulighed for at bestille en afslappende massage (mod betaling).
Hotellets værelser er, ligesom resten af hotellet, lyst og moderne indrettet, og de kan rumme op til 4 personer. Dit ophold omfatter halvpension, og både morgenmad og aftensmad er derfor inkluderet i prisen, og du kan også vælge at gøre din ferie endnu nemmere ved at tilkøbe All Inclusive.
Vi anbefaler Port Benidorm til dig, som vil bo på et moderne hotel tæt ved stranden.
Hotelværelser
Vi tilbyder ikke guideservice på Costa Blanca.
Anmeldelserne er skrevet af vores kunder efter deres ophold på Port Benidorm