Sol Marbella Estepona Atalaya Park


- Perfekt til familieferie
- Ved stranden
- Stor feriepark med mange aktiviteter
- Splashpool med vandrutsjebane for de mindste
- Mulighed for halvpension eller All Inclusive
Sol Marbella Estepona Atalaya Park er et oplagt valg for dig, der vil forkæle familien med en ferie på et lækkert hotel lige ved stranden og med gode faciliteter. Her bor du direkte ud til stranden og ca. 15 km syd for Marbella på Costa del Sol.
Sol Marbella Estepona Atalaya Park er en stor feriepark med grønne områder og masser af aktiviteter for hele familien. Her er et stort, lækkert poolområde omkranset en dejlig palmehave, hvor du kan nyde solen eller trække i skygge under de høje træer, og for de mindste er her en splashpool med vandrutsjebane. Her er desuden en børneklub (her tales ikke dansk), og når aftenen falder på, kan børnene danse dagens sidste kræfter ud af kroppen i hotellets minidisko.
På Sol Marbella Estepona Atalaya Park har du rig mulighed for at være aktiv. Aerobics, yoga og tennis (mod betaling) er blot nogle af de aktiviteter, du kan prøve kræfter med. Er du mere til ren afslapning og forkælelse, så besøg hotellets spacenter, hvor du kan bestille en massage eller en skønhedsbehandling (mod betaling).
Flere gange om ugen sørger hotellet for underholdning, shows og live musik – perfekt til at runde de dejlige feriedage af på hyggelig vis.
Din ferie på Sol Marbella Estepona Atalaya Park inkluderer halvpension, så du kan spise både morgenmad og aftensmad i hotellets buffetrestaurant. Vil du have det fulde overblik over udgifterne til mad og drikkevarer, har du mulighed for at tilkøbe All Inclusive, så alle måltider, drikkevarer, snacks og is er betalt hjemmefra.
Vi anbefaler Sol Marbella Estepona Atalaya Park til især familier, som vil tilbringe ferien på et hotel med stranden som nærmeste nabo og mange sjove aktiviteter for hele familien.
Hotelværelser
Anmeldelserne er skrevet af vores kunder efter deres ophold på Sol Marbella Estepona Atalaya Park
Der er ingen anmeldelser på Dansk, vælg et andet sprog her