Meryem Ana Aparthotel

- Gåafstand til Dalyan
- Mulighed for morgenmad
- Hyggeligt poolområde
- Lejligheder med plads til 6
Meryem Ana Aparthotel er et hyggeligt, lille lejlighedskompleks beliggende i udkanten af Dalyan – og drømmer du om en ferie i fredelige, grønne omgivelser og med god, personlig service, så har du fundet det rette sted. Hotellet består af blot ni lejligheder, som alle er rummelige og simpelt indrettet. Lejlighederne har eget tekøkken, så du har mulighed for at lave dig et let måltid mad, og de største af hotellets lejligheder kan rumme op til 6 personer.
Til lejlighederne hører et hyggeligt poolområde med tilhørende børnepool. Her kan du nyde solen eller trække ind i skyggen fra de høje træer, som findes i hotellets have. Fra Meryem Ana Aparthotel kan du på få minutter gå ind til centrum af Dalyan, hvor du finder et godt udvalg af restauranter langs flodbredden.
Vi anbefaler Meryem Ana Aparthotel til dig, der vil nyde ferien i Tyrkiet i egen lejlighed og i bekvem afstand til Dalyan.
Hotelværelser
Anmeldelserne er skrevet af vores kunder efter deres ophold på Meryem Ana Aparthotel
Der er ingen anmeldelser på Dansk, vælg et andet sprog her