Gardenia Beach
- All Inclusive-hotel med strandbar
- Hyggeligt poolområde og vandrutsjebaner
- Tæt ved privat strand
- Værelser med plads til 4
Gardenia Beach er ældre, hyggeligt All Inclusive-hotel beliggende i fredelige omgivelser ved Okurcalar, ca. 33 km vest for Alanya.
Her bor du kun en kort gåtur fra hotellets private afsnit af stranden, hvor du kan tilbringe dagen med afslapning i solen, en dukkert i Middelhavet og sjove vandsportsaktiviteter (mod betaling). Lige på den modsatte side af gaden ligger et mindre basarområde, hvor du bl.a. kan købe tøj og feriens souvenirs.
På Gardenia Beach finder du flere pools omgivet af solsenge, palmer og grønne områder, som giver hotellet en hyggelig og afslappet atmosfære. Her er desuden vandrutsjebaner for både større og mindre børn og børnepools for de yngste. For børnene er her også en lille legeplads og en børneklub med sjove aktiviteter (her tales ikke dansk).
I hotellets hyggelige have har du mulighed for at tage en runde minigolf eller nyde lidt koldt at drikke i skyggen fra træerne. Gardenia Beach har desuden fitnessfaciliteter og et spacenter, hvor du kan lade dig forkæle med et besøg i tyrkisk bad eller en afslappende massage (mod betaling).
Gardenia Beach Hotel har All Inclusive, så både måltider, snacks og drikkevarer er inkluderet i ferien. Buffetrestauranten serverer et varieret udvalg af internationale og tyrkiske retter, og i løbet af dagen kan du hente kolde drikke og små snacks ved pool- og strandbarerne.
Gardenia Beach Hotel er et godt valg for både par og familier, der ønsker en afslappet All Inclusive-ferie tæt ved stranden på den tyrkiske sydkyst.
Hotellet er ikke egnet for bevægelseshæmmede.
Alt hvad du skal vide om din hotelkategori
Dét skal du vide om All Inclusive
KORTERE REJSETID
Den hurtigste vej til Alanya er via Gazipasa Lufthavn. Vil du halvere din transfertid fra lufthavnen til hotellet, så husk, at du kan flyve direkte til Gazipasa syv gange om ugen i perioden fra 11/5 - 25/10 2026.
- København - Gazipasa: torsdag og søndag
- Billund – Gazipasa: mandag, onsdag, fredag og søndag
- Aalborg - Gazipasa: lørdag
Anmeldelserne er skrevet af vores kunder efter deres ophold på Gardenia Beach