Fergus Style Palmanova


- Voksenhotel – aldersgrænse 16 år
- Ved stranden
- Lyst og moderne hotel med en hyggelig atmosfære
- Mulighed for halvpension
- Mulighed for swim up
Drømmer du om en afslappende voksenferie med havet som nærmeste nabo, så er FERGUS Style Palmanova et oplagt valg. Her bor du i lyse og stilfulde rammer lige ved stranden i Palmanova, hvor Middelhavet, den hyggelige strandpromenade og byens caféer, barer og restauranter ligger inden for kort afstand. Hotellet har en rolig og indbydende atmosfære og er perfekt til dig, der vil nyde feriedagene med sol, komfort og god beliggenhed.
FERGUS Style Palmanova ligger i den fredeligere del af Palmanova og tæt på den dejlige sandstrand, hvor du kan tage en dukkert i det klare vand eller slå dig ned i solen. Har du lyst til lidt mere byliv, finder du både butikker, restauranter og hyggelige steder at nyde en drink i området omkring hotellet.
På hotellet kan du bruge dagene præcis, som du har lyst. Find en plads ved en af hotellets pools, nyd udsigten over havet eller forkæl dig selv med et besøg i wellnessområdet. Vil du holde dig aktiv i ferien, har hotellet også fitnessfaciliteter. Indretningen er moderne og gennemført med lyse farver, naturlige materialer og et elegant middelhavspræg, der skaber en behagelig ramme om ferien.
Værelserne på FERGUS Style Palmanova er indrettet i samme stilfulde udtryk som resten af hotellet og danner en dejlig base efter en dag i solen. Her kan du vælge mellem flere værelsestyper, blandt andet med havudsigt eller direkte adgang til poolen, hvis du vil tilføre ferien lidt ekstra luksus.
På FERGUS Style Palmanova starter du dagene ved hotellets morgenmadsbuffet, og du har desuden mulighed for at tilkøbe halvpension, så også aftensmaden er betalt hjemmefra.
Skal ferien stå på voksen-forkælelse i lækre rammer, så er FERGUS Style Palmanova et rigtig godt valg, når du skal til Mallorca.
- Ecostars ESG AI
Transfer fra lufthavnen til hotellet køres med shuttlebusser, der som udgangspunkt skal fyldes, før de forlader lufthavnen. Vælger du at booke en alm. transfer, må ventetid derfor forventes. Vil du undgå ventetid, anbefaler vi, at du booker en privat transfer.
GuideserviceVi tilbyder ikke dansk guideservice på Mallorca. Har du spørgsmål eller behov for hjælp i løbet af din rejse, vil du have mulighed for at kontakte vores engelsktalende guide.
TuristskatMyndighederne På De Baleariske Øer opkræver turistskat. Skatten afhænger af opholdets længde og officiel hotelkategori. Beløbet varierer fra 1,10 € til 4,40 € pr. person pr. dag. Gælder for personer fra 16 år og ældre. Der betales desuden en bæredygtighedsskat svarende til 10% af turistskatten. De oplyste omkostninger halveres fra den 9. dag af dit ophold. Skatten betales direkte til hotellet/lejlighedshotellet ved indtjekning og er ikke inkluderet i rejsens pris. Bemærk, at Corendons hotelklassificering kan være anderledes end hotellets officielle klassificering.
Anmeldelserne er skrevet af vores kunder efter deres ophold på Fergus Style Palmanova
Der er ingen anmeldelser på Dansk, vælg et andet sprog her
