Hipotels Mediterraneo Club
- Ved stranden
- Splashpools og dejlige poolområder
- Centralt i Sa Coma
- Mulighed for tilkøb af halvpension eller All Inclusive
- Lejligheder med plads til 4
I Sa Coma på Mallorcas smukke østkyst ligger Hipotels Mediterraneo Club – en dejlig ferieoase med afslapning og aktiviteter for både store og små.
Den indbydende sandstrand ligger lige på den anden side af vejen og frister med blødt sand mellem tæerne, forfriskende dukkerter i Middelhavet og mulighed for sjov vandsport. Samtidig bor du centralt i Sa Coma med nem adgang til både restauranter og små butikker.
Sjove splashpools, legeplads, børneklub og minidisko sikrer masser af underholdning for børnene, og hele familien kan samles ved et af hotellets to dejlige poolområder. Vil du være aktiv i løbet af ferien, så findes der både tennisbaner (mod betaling) og fitnessfaciliteter tæt ved hotellet. Du har desuden mulighed for at leje en cykel og køre på opdagelse i området omkring hotellet, hvor du kan nyde naturen og det smukke kystlandskab.
Du bor i lyse og pæne studios eller 2-værelses lejligheder med plads til op til 4 personer. Alle lejligheder har et lille tekøkken, så du nemt kan lave morgenkaffen eller et let måltid. Vil du vågne op til udsigt over Middelhavet, kan du desuden vælge at booke en lejlighed med havudsigt.
Din ferie på Hipotels Mediterraneo Club inkluderer som udgangspunkt ikke måltider, men vil du gøre ferien ekstra nem, har du mulighed for at tilkøbe morgenmad, halvpension eller All Inclusive.
Hipotels Mediterraneo Club er det perfekte valg for dig, der vil bo i egen lejlighed, tæt på stranden – og med masser af muligheder for både afslapning og aktive feriedage.
Tryghed på hotellet
For at gøre dit ophold så trygt som muligt skal alle hoteller overholde gældende COVID-19-retningslinjer (fx afstandstiltag) og hygiejneforanstaltninger baseret på instrukser fra de lokale myndigheder. Det betyder, at der vil være ekstra rengøring og tilstrækkelig desinficering. Det kan også betyde, at buffetmåltider serveres som tallerkenanretninger, og at nogle faciliteter såsom pool, spaafdeling, fitnessrum, børneaktiviteter m.m. kan være begrænsede, lukkede eller flyttet udenfor.
Turistskat
Myndighederne På De Baleariske Øer opkræver turistskat. Skatten afhænger af opholdets længde og officiel hotelkategori. Beløbet varierer fra 0,55 € til 4,40 € pr. person pr. dag. Gælder for personer fra 16 år og ældre. De oplyste omkostninger halveres fra den 9. dag af dit ophold. Skatten betales direkte til hotellet/lejlighedshotellet ved indcheckning og er ikke inkluderet i rejsens pris. Bemærk, at Corendons hotelklassificering kan være anderledes end hotellets officielle klassificering.
Anmeldelserne er skrevet af vores kunder efter deres ophold på Hipotels Mediterraneo Club
Der er ingen anmeldelser på Dansk, vælg et andet sprog her