Barut B Suites


- Dejligt familiehotel
- Gåafstand til stranden
- Pool med vandrutsjebaner
- Rummelige suiter med plads til 4
- Mulighed for halvpension og All Inclusive
I en frodig have, ca. 8 km fra centrum af Side, finder du det 4-stjernede Barut B Suites – en dejlig ramme om din næste familieferie.
Hotellets bygninger er placeret rundt om et stort poolområde, hvor du kan nyde solen og en afkølende svømmetur. Her er desuden en mindre pool med to vandrutsjebaner, som familiens vandhunde uden tvivl vil elske, og vil I nyde dagen på stranden, er der blot 200 meter hotellets private strand.
Udover de mange muligheder for at få luftet badetøjet, har Barut B Suites også en række andre aktiviteter for både børn og voksne. Her er bl.a. mulighed for at deltage i yoga og aerobics eller tage et slag tennis. Du kan også lade dig forkæle i hotellets spaafdeling, og børnene kan deltage i sjove aktiviteter i hotellets børneklub.
Suiterne på Barut B Suites er rummelige, og I kan bo op til 4 personer sammen. De er alle indrettet med eget tekøkken, så du kan lave dig en kop kaffe eller et let måltid. Morgenmaden er inkluderet i opholdet, men vil du tilføje ferien lidt ekstra afslapning, så har du mulighed for at tilkøbe halvpension eller All Inclusive. Så er alle drikkevarer, snacks, is og måltider er betalt hjemmefra, og du kan nemt få stillet sulten og tørsten i hotellets barer og restauranter.
Hotelværelser
Anmeldelserne er skrevet af vores kunder efter deres ophold på Barut B Suites
Der er ingen anmeldelser på Dansk, vælg et andet sprog her