Luvimaris Hotel
- Dejlig beliggenhed ved stranden
- Aktiviteter for både børn og voksne
- Pool med vandrutsjebaner
- Værelser med plads til 4
Luvimaris Hotel ligger direkte ved den private strand i Konakli, cirka 13 kilometer fra Alanya centrum. Her får du gode rammer om en afslappende ferie ved den tyrkiske riviera med strand, pools og sjove aktiviteter samlet på ét sted. Konaklis butikker, restauranter og barer ligger omkring 200 meter væk, og der er et busstoppested i nærheden, hvis du vil tage en tur ind til Alanya.
Hotellets poolområde består af to pools, hvoraf den ene har vandrutsjebaner, samt en separat børnepool. På solterrassen er der plads til at nyde feriedagene på en solseng, og skulle du få lyst til at være aktiv, kan du deltage i aerobics, beachvolley, bordtennis, dart og yoga eller træne i fitnessrummet.
Hotellet har også wellnessområde med sauna og hamam, mens massage og skønhedsbehandlinger tilbydes mod betaling. For børnene er her både miniklub (her tales ikke dansk) og minidisko.
Din ferie på Luvimaris Hotel er med Ultra All Inclusive, og dagens måltider serveres fra buffet. Hotellet har desuden en a la carte-restaurant, en snackrestaurant og flere barer, herunder en strandbar og en lobbybar.
Luvimaris Hotel passer godt til både par og familier, der gerne vil bo tæt på stranden og have pools, aktiviteter og måltider samlet på ét sted. Beliggenheden i Konakli giver samtidig mulighed for nemt at kombinere rolige feriedage med udflugter og oplevelser i Alanya.
Anmeldelserne er skrevet af vores kunder efter deres ophold på Luvimaris Hotel