Alaiye Resort


- Flyv direkte til Gazipasa
- Dejligt familiehotel
- Vandland til store og små
- Gåafstand til stranden
- Værelser med plads til 4
Velkommen til Alaiye Resort – et dejligt familiehotel, hvor afslapning og underholdning går hånd i hånd. Hotellets bygninger omkranser et stort indbydende poolområde, og med intet mindre end seks pools, vandrutsjebaner og flere børnepools er her masser at give sig til for familiens vandhunde. Stranden ligger desuden kun få minutters gang fra hotellet, og her er der også rig mulighed for at dase i solen eller kaste sig ud i forskellige sjove vandsportsaktiviteter (mod betaling).
Tæt ved hotellet findes et mindre udvalg af butikker, og vil du opleve Alanyas stemningsfulde centrum, kan du nemt tage turen ind til byen med bus eller taxa.
Det kan dog være svært at løsrive sig fra hotellets faciliteter. Her er nemlig alt, hvad der hører sig til en dejlig Ultra All Inclusive-ferie. Dagen igennem kan du nyde godt af de mange muligheder i hotellets buffetrestaurant, hvor der bl.a. serveres grøntsager og krydderurter, som er groet i hotellets egen have. Du kan også snuppe dig en is eller en snack, og skulle sulten melde sig midt om natten, så kan du naturligvis få den stillet på Alaiye Resort. Med hele fem forskellige barer er der aldrig langt til en kold forfriskning – og når alt fra måltider og snacks til drikkevarer og is er inkluderet, er det bare at læne sig tilbage og nyde ferien.
Børne- og teenklub sørger for underholdning af både de store og de små børn, og skal de voksne forkæles lidt ekstra i løbet af ferien, har hotellet et dejligt spacenter.
Trænger du til at sætte hverdagen på pause, så er Alaiye Resort et glimrende valg til din næste ferie med familien.
Alt hvad du skal vide om din hotelkategori
Kortere rejsetid
Den hurtigste vej til Alanya er via Gazipasa Lufthavn. Ønsker du at halvere din transfertid fra lufthavnen til hotellet, så husk at du kan flyve direkte til Gazipasa
Vi flyver fra Danmark til Gazipasa 7 gange om ugen.
Hotelværelser
Bemærk
- Hotellets store vandland er adskilt fra den øvrige del af hotellet af en vej. Vandlandet nås via en tunnel. Bemærk, at tunnelen har stejle trapper.
- Transfer fra Antalya: Køretiden varierer mellem 2,5-3,5 timer (100-135km) afhængigt af trafikforholdene og antallet af hotelstop. Undervejs vil bussen holde en pause, hvor du har mulighed for at købe drikkevarer eller benytte toilettet.
- Transfer fra Gazipasa: Køretiden varierer mellem 30 minutter til 2 timer (26-65 km), afhængigt af trafik og antal hotelstop.
Den nøjagtige rute afhænger af lokale forhold og afgøres på rejsemålet - du får mere information ved ankomsten. Læs om transfer her
Anmeldelserne er skrevet af vores kunder efter deres ophold på Alaiye Resort